Dansk hotel blandt Europas bedste

Tirsdag d. 11. aug. 2009 kl. 14:59 af liio / Ritzau for TV 2 Nyhederne

Selv om København er kendt for at have nogle af Europas dyreste hoteller, er det lille Hotel Rye på Østerbro hoppet lige ind på listen over Europas 100 bedste budgethoteller.

Det er den seriøse engelske avis The Sunday Times, der har lavet listen, som blev offentliggjort i avisens rejsemagasin i juli.

Hotel Rye er det eneste danske hotel på den uprioriterede liste, der også omfatter det Abba-ejede Rival Hotel i Stockholm samt feinschmecker-hotellet Arte Luise Kunsthotel i Berlin.

"Vi anede det ikke, men nogle engelske gæster gjorde os opmærksom på, at vi var blandt de 100 bedste hoteller i Europa, fortæller Sonja Miemitz, der siden årtusindeskiftet har drevet det lille hotel i Ryesgade med bare 16 værelser. Hvert værelse er indrettet forskelligt, og de 10 af dem er malet i trompe l'oeil.

"Vores koncept er jo Rasmus-modsat af, hvad alle andre hoteller gør: De har som regel en flot facade, og så bliver man tit skuffet, når man kommer ind. Hotel Rye har den grimmeste indgang, du kan forestille dig, men til gengæld er det næsten som at være hjemme, når man træder ind ad døren hos os," siger hun til Unical Kommunikation.

Print artikelSend til en ven Del på facebook