Camilla Broe varetægtsfængslet

Mandag d. 10. aug. 2009 kl. 13:47 af sosp/ritzau for TV 2 Nyhederne

En 42-årig dansk kvinde får alligevel ikke lov til at være på fri fod, ind­til hun kan udleveres til USA i en større narkosag.

Østre Landsret ændrede i dag en afgø­relse fra Retten i Lyngby om, at hun skal melde sig hver anden dag til poli­tiet og deponere sit pas. Det var an­klagemyndighed­en, der havde appelle­ret byrettens kendelse til landsretten.

Landsretten begrunder ændringen med, at afgørelsen om at udlevere Camilla Broe til delstaten Florida i USA er endelig.

Stop for yderligere retsafgørelser
I fredags blev der nemlig sat en stopper for yderligere retsafgørelser om udlevering eller ej. Procesbevillingsnævnet nægtede Camilla Broe at gå videre til Højesteret. Samme eftermiddag blev hun anholdt af Nordsjællands Politi, og lørdag mente en dommer i Lyngby, at det ikke var nødvendigt at placere kvinden i et arresthus. Deponering af pas og meldepligt var tilstrækkeligt.

Landsretten har bestemt, at Camilla Broe skal være varetægtsfængslet indtil den 4. september.

Print artikelSend til en ven Del på facebook