Den palæstinensiske Fatah-bevægelse genvalgte i dag præsident Mahmoud Abbas som formand. Det skete på femtedagen af organisationens første kongres i 20 år, der har været præget af strid om, hvordan Fatah skal opnå større gennemslag.
Over 2000 delegerede på kongressen, som blev holdt i Bethlehem på den israelsk besatte Vestbred, markerede med håndsoprækning, at de fortsat har tillid til Abbas.
Mahmoud Abbas overtog posten som partiformand, da Yasser Arafat døde i 2004.




