Den narkosigtede Camillia Broe får lov til at være på fri fod, indtil hun skal udleveres til USA, hvor hun anklaget i en narkosag.
Retten i Lyngby afgjorde her til formiddag, at den 42-årige Camilla Broe skal varetægtsfængsles i surrogat, hvilket betyder, at hun skal melde sig hos politiet hver anden dag og deponere sit pas, men må bo hjemme.
Camilla Broe skal udleveres til USA og staten Florida inden for de næste 30 dage, hvor hun anklages for at have deltaget i grov narkokriminalitet.
Camilla Broe er tilfreds med at hun slipper for at opholde sig bag tremmer i tiden indtil udleveringen.
"Jeg er selvfølgelig glad og lykkelig over, at jeg kan bruge den sidste tid sammen med min datter og mine venner," siger Camilla Broe til TV 2 News.
Dermed bliver hun den første dansker der udleveres til retsførfølgelse til et land uden for EU.




