Efter en stille periode med få piratangreb i Adénbugten på grund af monsun-sæsonen, ventes der nu igen adskillige angreb i farvandet ud for Somalia, lyder advarslen fra den internationale flådestyrke, der patruljerer i området.
"Handelsskibes forberedelse til ture gennem området på alle tider af døgnet, er mere vigtig nu end nogensinde før," siger admiral Caner Bener fra flådestyrken, som Danmark har været en del af med skibet Absalon. Danmark har givet tilsagn om at være en del af styrken på 30 flådefartøjer i 2010.
I april blev det A.P. Møller-Mærsk-ejede container-skib Maersk Alabama kapret af somaliske pirater i Det Indiske Ocean.
Først efter en dramatisk befrielsesaktion, lykkedes det gidslerne om bord at slippe fri.




