Maria Mawla: Jeg er rigtig rasende

Søndag d. 19. jul. 2009 kl. 18:07 af ptho / ritzau for TV 2 Nyhederne

Maria Mawla på Hjemmeværnets hjemmeside

Først gennemførte hun Hjemmeværnets grunduddannelse og blev brugt som rollemodel. Siden blev hendes historie fjernet fra Hjemmeværnets hjemmeside og hendes fremtid i Hjemmeværnet gjort afhængig af, om hun vil smide tørklædet. 27-årige Maria Mawla føler sig med egne ord stærkt diskrimineret.

"Jeg er rigtig rasende og har lyst til at bryde ud i tårer. Jeg føler mig simpelthen så diskrimineret. Jeg kan ikke noget, jeg må ikke noget. I stedet for at være en ressource, er jeg pludselig blevet en belastning," siger Maria Mawla til Berlingske.

Den politiske chef for Hjemmeværnet, Ulrik Kragh, tilkendegav søndag, at hun ikke kan fortsætte, medmindre hun lægger tørklædet.

Overvejer menneskerettighedsdomtstolen
Ifølge Berlingske Tidende vil hun ikke afvise at tage sagen til menneskerettighedsdomstolen, hvis Hjemmeværnet smider hende ud. Hun siger, at hun ikke har tænkt sig at opgive hverken tørklæde eller karriere i Hjemmeværnet. Og et planlagt delingsmøde mandag om indsatsen under klimatopmødet har hun ikke tænkt sig at blive væk fra.

"Jeg har glædet mig rigtig meget til det møde. Jeg ved jo ikke, om de sætter en mand foran døren, der skal holde mig ude, men jeg har tænkt mig at fortsætte kursen. Jeg vil ikke lade det her ødelægge mit liv," siger hun.

Print artikelSend til en ven Del på facebook