Hjælp med at få Mehran Sharafi hjem

Søndag d. 19. jul. 2009 kl. 19:00 af Peter Thorup for TV 2 Nyhederne (opd. d. 19/7 2009; 19:07)

Mehran Sharafi

TV 2 Nyhederne har fulgt en moders kamp for at få sin seksårige søn Mehran Sharafi hjem igen. Han blev bortført til Afghanistan af sin far Samir, og faderen har gjort det klart, at han ikke har i sinde at lade Mehran komme tilbage, for han vil ikke have, at han skal gå i en dansk skole. Faderen bekendtgjorde ligeledes, at han ville sige til Mehran, at hans moder var død i en trafikulykke.

Tilbage sidder moderen Riska Husaini og savner sin søn. Hverken Udenrigsministeriet, politiet eller Interpol kan hjælpe, da der ikke findes en udvekslingsaftale mellem Danmark og Afghanistan.

Vil hyre privatdetektiv
Moderen har dog ikke i sinde at give sig uden kamp. På hjemmesiden brodslev.com beder hun og hendes forlovede Christian Brødslev om bidrag til kampen for at få Mehran hjem til Danmark.

Andre mødre i samme situation har måttet bruge flere hundrede tusinde kroner på privatdetektiver for at få deres børn hjem igen og samme strategi har Riska Husaini og hendes forlovede tænkt sig at benytte sig af.

Hvis du vil give et bidrag kan du få oplysninger om hvordan på www.brodslev.com.

Print artikelSend til en ven Del på facebook