Små gulerødder slår populært slik

Tirsdag d. 23. jun. 2009 kl. 11:59 af nabr for TV 2 Nyhederne

Gulerødder

Små gulerødder, der konkurrerer med slik om børnenes gunst, er blevet Dan­marks hidtil største succes inden for grøntsager. De slår nu i salg de mest populære slikmærker som f.eks. Matador Mix. Det skriver Coop Danmark i en pressemeddelelse.

"Vi har aldrig før oplevet, at en vare er blevet så stor en succes så hur­tigt. Forklaringen er, at de små gule­rødder smager godt, de er nemme og så passer de perfekt ind i tidsånden med den voksende bevidsthed hos forældre omkring deres børns sundhed," siger kategorichef i Coop, Henrik Nielsen.

Gulerødderne er placeret på de nye hylder til frugt og grønt ved kasselinierne i Kvickly, SuperBrugsen og i Dagli'Brugsen.

For første gang kommer der også små sprøde gulerødder i Fakta og OK Plus fra uge 27. Senere på sæsonen bliver der også introduceret en økologisk variant i Irma og medlemskæderne.

Print artikelSend til en ven Del på facebook