Verdens ældste mand er død, 113 år

Fredag d. 19. jun. 2009 kl. 08:18 af kris / ritzau for TV 2 Nyhederne

Verdens ældste mand

Tomoji Tanabe var hastigt på vej imod de 114 år, men i dag sagde hjertet stop. Japaneren, som med sine 113 år blev regnet for at være verdens ældste mand, sov stille ind i sin hjemby, Miyakonojo, med familien ved sin side.

Da han den 18. september sidste år fyl­dte 113, forklarede han, at hemmelig­heden bag den høje alder var en god appetit, men han spiste sundt. Og så holdt han sig fra alkohol, tobak og snacks. Japanerne har generelt en lang levetid, og det tilskrives blandt andet den traditionelle kost med ris, fisk og grøntsager.

Tanabe efterlader otte børn, 25 børnebørn, 53 oldebørn og seks tipoldebørn.

Verdens ældste person er så vidt vides kvinden Gertrude Baines, der bor i Los Angeles. Hun er 115 år.

Ifølge BBC er verdens ældste mand nu briten Henry Allingham, som fyldte 113 år den 9. juni.

Print artikelSend til en ven Del på facebook