Udvist iraker er stadig i Danmark

Torsdag d. 18. jun. 2009 kl. 08:36 af kris for TV 2 Nyhederne

Den første af de afviste irakiske asylansøgere i Danmark skulle være sendt hjem til Irak i morges, men han er af ukendte årsager stadig i Danmark, skriver politiken.dk. Planerne for hjemsendelsen er ændret, men det står ikke klart, hvorfor de er blevet ændret.

Rigspolitiet anholdt i går fem irakere, hvis sag er færdigbehandlet. De bliver nu sendt tilbage til Irak, fordi deres sag i lighed med 20 andres, er færdigbehandlet. 10 af disse personer er dog indtil videre blevet afvist indrejse i Irak.

Print artikelSend til en ven Del på facebook