Sundhedsstyrelsen meddeler her til aften, at man har registreret det 11. danske tilfælde af influenza A.
Det drejer sig om en voksen kvinde fra Midtjylland, der har pådraget sig sygdommen under en rejse i USA.
Kvinden er ikke indlagt, men går ifølge Sundhedsstyrelsen hjemme, hvor hun behandles med Tamiflu.
WHO har netop i dag erklæret influenza A, der tidligere blev kaldt svineinfluenza, for en pandemi. Det vil sige, at sygdommen er en global epidemi.




