Myndighederne i Tyskland har bekræftet 27 tilfælde af H1N1 virus på en skole i Düsseldorf, oplyser sundhedsministeriet i Nordrhein-Westfalen.
Der er tale om det hidtil mest koncentrerede udbrud af sygdommen i Europas største økonomi. Tilfældene er blevet konstateret på en japansk skole i den vestlige by, siger en talskvinde for ministeriet, Kathrin Rebbe.
Skolen er lukket indtil næste uge, og eleverne er i karantæne, oplyser hun.




