Den yngste kan blive den ældste...

Søndag d. 7. jun. 2009 kl. 12:02 af nabr for TV 2 Nyhederne

Astrid Lulling fra Luxembourg kunne engang bryste sig af at have titlen af at være den yngste politiker valgt ind i Europa-Par­lamentet. Det var i 1965, da Lulling var 36 år.

Nu har Lulling mulighed for at få en anden titel: At være det ældste medlem af Europa-Parlamentet, hvis hun bliver valgt ind i i hjemlandet Luxembourg i dag. Lulling fylder nemlig 80 år fire dage efter valget.

Den ene af to kvinder
Da Lulling i 1965 kom til Bruxelles var der seks EU-medlemslande: Italien, Frankrig, Vesttyskland, Nederland, Belgien og Luxembourg.

Dengang var der ikke valg til Europa-Parlamentet, det blev først indført i 1979. Der var 142 medlemmer, og hun var den ene af i alt to kvinder i Parlamentet.

"Dengang havde vi travlt med at finde ud af, hvordan bare seks lande kunne blive enige," siger hun.

Fyldte 18 år i torsdags
Arvtageren af titlen som Parlamentets yngste kan blive den 18-årige svenske Ellen Soderberg fra Piratpartiet, hvis hun bliver valgt ind i Sverige i dag.

Soderberg fyldte 18 år i torsdags og var derfor tæt på ikke at kunne blive valgt til parlamentet overhovedet pga. hendes unge alder.

"Mange er så positive og er ligeglad med min politik, fordi de synes, det er spændende, at jeg er så ung."

På trods af, at Piratpartiet har vundet frem i Sverige, regner den 18-årige Soderberg dog ikke med at blive valgt ind.

Print artikelSend til en ven Del på facebook