Mange marker med korn til økologisk dyrefoder er så kraftigt angrebet af plantesygdommen 'gulrust', at landmæn-dene må vinke farvel til en stor del af årets kornhøst. Det skriver Land-brugsraadets ugemagasin FoodCulture.
"Angrebet med gulrust er værst i økologisk vintertriticale, som er en væsentlig kornafgrøde, som landmænd med økologisk dyrehold fodrer med henover vinteren. Der er observeret angreb af gulrust i 70 pct. af alle markerne fordelt over hele landet," siger Peter Mejnertsen fra Dansk Landbrugsrådgivning, til FoodCulture.
Gulrust viser sig som orange-gule pletter på bladene. I begyndelsen sidder pletterne spredt, senere sidder de i lange rækker. Markerne er så voldsomt angrebet i år, fordi vejret har givet plantesygdommen optimale vækstbetingelser.




