P4 Nordjylland oplyser, at der aldrig vil blive slagtet så meget som en eneste gris, hvis Danish Crown laver et nyt selskab og ansætter østeuropæere til halv pris.
Det siger John Christiansen, der er formand for fødevareforbundet, NNF, i Nordjylland.
Torben Poulsen, der er formand for Danske Svineproducenter, som ejer slagterierne, siger til DR Nyheder, at han vil hente polakker og rumænere til Sæby og de andre danske slagterier, hvis de danske slagteriarbejdere ikke accepterer en væsentlig lønnedgang.
Slagterierne skal danne et nyt selskab, der giver mulighed for at sætte de nuværende overenskomster ud af spil, mener Torben Poulsen.
Blokader kan blive løsningen
Men det vil slagterierne ikke få held med, siger fagforeningsformanden.
"Vi vil ikke finde os i, at der bliver etableret et nyt selskab med nye overenskomster. Der vil ikke blive slagtet en eneste gris," siger John Christiansen.
På spørgsmålet om slagteriarbejdere vil lave blokader, svarer han:
"Det kunne være en måde."



