En ændring af tronfølgeloven, der ligestiller mænd og kvinder, vil ikke blot blive vedtaget med det nødvendige flertal, men med et overvældende flertal. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten på baggrund af en måling foretaget af Rambøll Management.
82 procent af danskerne har tænkt sig at deltage i folkeafstemningen 7. juni og 87,9 procent stemme for ændringen.
Fordelt på mænd og kvinder, så vil 85,2 procent af mændene og 89,9 procent af kvinderne stemme ja til ændringen af tronfølgeloven.
Det opfylder kravet om, at der skal være et flertal for ændringen, og at flertallet skal være på mindst 40 procent af den stemmeberettigede del af befolkningen.
Målingen, der bygger på 906 besvarelser fra et repræsentativt udsnit af befolkningen over 17 år, blev gennemført i dagene 4.-6. maj.
Arvefølgen efter Margrethe 2.:
- Kronprins Frederik
- Prins Christian
- Prinsesse Isabella
- Prins Joachim
- Prins Nikolai
- Prins Felix
- Prins (NN)




