Alvorlige bivirkninger får Lægemiddelstyrelsen og Fødevarestyrelsen til at advare mod slanke- og energimidlet Hydroxycut. Brugere af midlet opfordres samtidig til at søge læge, hvis de lider af overdreven træthed, kvalme eller kløe.
Advarslen kommer, efter at de amerikanske myndigheder har modtaget 23 rapporter om alvorlige sundhedsproblemer. Især er der risiko for leverskader, som kan være så alvorlige, at en levertransplantation er nødvendig. En enkelte amerikaner er død, efter at have indtaget midlet.
Hydroxycut er ulovligt i Danmark, men kan købes på udenlandske hjemmesider og en enkelt dansk hjemmeside. Midlet sælges under navne som Iovate og MuscleTech.



