Hvem var ham Nebukadnesar egentlig?

Mandag d. 4. maj 2009 kl. 10:40 af kris for TV 2 Nyhederne (opd. d. 4/5 2009; 12:42)

Prins Joachim ville ikke fortælle den danske verdenspresse, hvad hans tredje søn skal hedde.

"Det kan blive alt mellem Ib og Nebkukadnesar," sagde prinsen med et skævt smil til den utålmodige presse.

Hvorfor Joachim igen bringer Nebukad­nesar på banen, som han også gjorde, da han senest blev far, vides ikke, men her er i hvert fald svaret på, hvem Nebukadnesar i virkeligheden var.

Hersker i Babylonien
Ifølge internetleksikonet Wikipedia var Nebudkanesar hersker i Babylonien cirka 600 år før vores tidsregning. Han blev blandt andet berømt for sine erobringer af Judæa og Jerusalem.

Han var manden bag det sagnomspundne Babelstårn i Babylon og de hængende haver, der var blandt oldtidens syv vidundere.

Om den lille nu prins så kommer til at hedde Ib eller Nebukadnesar, er straks mere tvivlsomt.

Nebukadnesar er desuden også hovedperson i operaen med samme navn af Verdi fra 1842, og er også navnet på et skib fra Matrix-filmene.

Print artikelSend til en ven Del på facebook