Den Spanske Syge tog livet af mellem 25-50 millioner mennesker på verdensplan i 1918-1920. Svineinfluenzaen (nu kendt som influenza A) har indtil videre cirka 100 menneskeliv på samvittigheden alene i Mexico - alligevel bliver der draget paralleller mellem de to sygdomme.

Spanske syge minder om fugleinfluenza
Nyere forskning har vist, at Den Spanske Syge skyldtes et influenzavirus, der har visse lighedspunkter med nutidens fugleinfluenza (A/H1N1).

En væsentlig forskel er imidlertid, at fugleinfluenzaen ikke smitter mellem mennesker. Når svineinfluenzaen smitter mellem mennesker, skyldes det en ny virus, der er en genetisk sammenblanding af den almindelige menneskeinfluenza, fugleinfluenza - der altså har lighedspunkter med Den Spanske Syge - og svineinfluenzaen.

Dødsofre er ikke børn og ældre
Når det gælder sygdomsbilledet, har det også vist sig, at der er visse lighedspunkter mellem Den Spanske Syge og svineinfluenzaen.

Til forskel for den almindelige influenza, der typisk rammer svage mennesker - som f.eks. børn og ældre - hårdest, tog Den Spanske Syge nemlig hovedsageligt livet af mennesker i alderen 15-45 år.

Det samme billede gør sig gældende i Mexico, hvor dødsofrene hovedsageligt er unge mennesker. Det kan ifølge overlægen ved Statens Serum Institut, Steffen Glismann, skyldes, at ældre mennesker på et eller andet tidspunkt i deres liv har været udsat for et lignende virus tidligere i deres liv, og derfor er immun over for den nye virusart.

Mexico skiller sig ud
Samtidig påpeger Steffen Glismann, at sygdomsbilledet i Mexico skiller sig ud fra andre bekræftede tilfælde af svineinfluenza i blandt andet USA, Canada og Spanien:

"De tilfælde man har set uden for Mexico har været milde, og der har ikke været dødsfald andre steder," siger han og mener, at man blandt andet derfor ikke kan drage paralleller mellem Den Spanske Syge og svineinfluenzaen - på trods af, at influenzatypen A/H1N1 er den samme.

"Vi ved ikke endnu, hvorfor billedet er anderledes i Mexico. Det er vigtigt, at få at vide, hvad det er for nogle patienter, der er døde - har de haft nogle grundlæggende lidelser, er de ikke kommet til lægen i tide, er de blevet behandlet korrekt?," siger han.

Selv om svineinfluenzaen indtil videre ser ud til at have ramt Mexico hårdest, betyder det imidlertid ikke, at virus ikke kan ændre sig, siger Steffen Glismann.

Skyttegrave under Den Spanske Syge
Den spanske syge slog mindst to procent af de smittede ihjel, men så galt går det med sikkerhed ikke denne gang, siget den amerikanske evolutionsbiolog Paul Ewald fra Amherst College.

Der skal nemlig særlige omstændigheder til i form af for eksempel dårlig hygiejne, hvis en influenzaepidemi skal udløse høj dødelighed.

Da hundredtusinder af forkomne soldater under Første Verdenskrig lå tæt sammen i skyttegravene, havde den spanske syge ideelle betingelser - det samme gør sig til dels gældende i den tætpakket Mexico By, hvor der bor ca. 20 millioner mennesker.

For almindelige, raske mennesker med et normalt immunforsvar, er der i dag dog formentlig ingen større fare på færde.

Lukkede skoler under Den Spanske Syge
Da Den Spanske Syge hærgede, havde man ikke vaccinationer eller medicin mod virussen - man forsøgte derfor at begrænse smitte ved at lukke offentlige steder, hvor mennesker samledes som f.eks. skoler, teatre osv.

Nøjagtig det samme har man gjort i Mexico anno 2009. Således er skoler i Mexico By lukket indtil den 6. maj. Alligevel advarer Steffen Glismann igen mod at drage sammenligninger med Den Spanske Syge.

"Alt andet lige er vi i dag også blevet bedre til at håndtere alvorlig syge patienter," siger han.

Sandsynligvis kun mild influenza
Ifølge Paul Ewald kan svineinfluenzaen højest slå en af hver tusind smittede ihjel. Hvis halvdelen af verdens befolkning bliver smittet, vil det betyde maksimalt tre millioner døde, heraf 3000 danskere.

Vurderingerne fra de danske eksperter i epidemier og pandemier ligger på linje med Paul Ewald.

"Det mest sandsynlige er, at det kommer til at give en mildere form for influenza," siger Steffen Glissmann.