Hop til indhold

DOWNLOAD NYHEDSAGENT

Kvinde fik fjernet kræftknude på 18 kg

En saudiarabisk kvinde jublede til den tyske presse, da hun i dag blev udskrevet fra et hospital i Berlin.

Her havde tyske læger gennemført en succesfuld operation og fjernet en 18 kilogram stor malign tumor, en ondartet kræftsvulst, fra kvindens ene lår.

Da den 35-årige kvinde blev indlagt på hospitalet i september sidste år. Her fik hun at vide, at hun ikke skulle regne med at leve mere end et par uger. Men efter fem operationer er der ikke mere tilbage af kræftknuden, der udgjorde en tredjedel af kvindens vægt, da hun blev indlagt.

Kirurgen Heinz Zurbruegg viser stolt et billede frem af kvinden og hendes mand. "Det var et stort øjeblik. For første gang i et halvt år kunne kvinden sidde op," fortæller Heinz Zurbruegg. Han tilføjer, at så vidt han ved, er det den største knogletumor, der nogensinde er opereret væk.

Den saudiarabiske kvinde skal nu have rekonstreret sin delvist fjernet bækkenbund og have kunstige hofter.

Annonce:


Gå til nyhedsbreve.tv2.dk Find RSS-feeds Hent TV 2s pauseskærm

Annonce: