Sundhedsministeren mod dyr tobak

Mandag d. 20. apr. 2009 kl. 22:09 af jely for TV 2 Nyhederne

Jakob Axel Nielsen

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) er imod at hæve prisen på en pakke cigaretter til 50 kroner. Stiger prisen, så kører danskerne bare over grænsen og henter dem billigere, lyder meldingen til TV 2/NYHEDERNE.

Til gengæld mener han, at cigaretter og tobak skal væk fra de synlige hylder i supermarkeder og kiosker.

"Jeg ser ingen grund til at lokke folk til impulskøb," forklarer han. Det er regeringens forebyggelseskommission, der har foreslået, at give cigaret­priserne et voldsomt hak opad.

Forebyggelseskommissionens formand, Mette Wier, har tidligere henvist til gode erfaringer fra Storbritannien, hvor en pakke cigaretter koster omkring 60 kroner.

Print artikelSend til en ven Del på facebook