Nazist tævet på Hitlers fødselsdag

Mandag d. 20. apr. 2009 kl. 21:51 af jely for TV 2 Nyhederne

En 24-årig mand fra Hvidovre, der var på vej til nazi-borgen i Greve for at fejre Adolf Hitlers 120 års fødselsdag, blev i dag overfaldet af autonome. Det skriver Ekstra Bladet.

"De spørger ham; er du nazist? Han svarer angiveligt 'ja', for de fire mænd, der er maskerede, tæsker ham på stedet," siger Carsten Andersen, presseansvarlig fra Midt- og Vestsjæl­lands Politi til eb.dk. Den 24-årige måtte en tur på skadestuen efter overfaldet. Politiet står uden spor i sagen, men håber på at overvågningska­meraer kan hjælpe dem i jagten.

Carsten Andersen oplyser, at det er alvorligste er et sår på kindbenet, selv om han er blevet slået i hovedet med en flaske og har fået adskillige knytnæveslag.

Print artikelSend til en ven Del på facebook