Færre uddannede lærere i skolen

Mandag d. 20. apr. 2009 kl. 06:26 af dabu for TV 2 Nyhederne

Skole

Godt hver fjerde nyansatte lærer i dette skoleår har ikke en læreruddannelse, skriver Politiken.

Omregnet til fuldtidsstillinger vare­tages i alt 2.578 lærerstillinger nu af personer uden en læreruddannelse. Og dermed er lærermanglen steget med over 20 procent i forhold til året før, viser den seneste opgørelse fra Danmarks Lærerforening.

"Det værste er, at det er et blivende problem"," siger formanden for Skole­lederforeningen, Anders Balle til Poli­tiken: "Og det bliver værre og værre".

Dyster fremtid
Formanden for Danmarks Lærerforening kalder situationen for "alvorlig" og fremtidsudsigterne for "en katastrofe".

"Det perspektiv, vi kan se, er en tredobling af lærermanglen i løbet af få år og et underskud på op imod 9.000 uddannede lærere"," siger Anders Bondo Christensen til Politiken.

"Der er ingen tvivl om, at ikke-uddannede lærere sænker kvaliteten af undervisningen og elevernes læring. Det er noget bras"," siger professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

Haarder med tillid
Undervisningsminister Bertel Haarder (V) har tillid til, at skolerne håndterer situationen fornuftigt. Og han vil ikke kalde problemet alvorligt - endnu.

"Men det kan blive det om fem-ti år"," siger ministeren til Politiken.

Ministeren har tiltro til, at flere vil kaste sig over læreruddannelsen, og at forsøg med undervisningsassistenter vil afhjælpe lærermanglen.

Print artikelSend til en ven Del på facebook