Når Kræftens Bekæmpelse på søndag samler ind, er det med moralsk opbakning fra kronprinsesse Mary. I en husstandsomdelt folder opfordrer Mary til at "hjælpe dem, der hjælper andre".
Temaet for landsindsamlingen er "flere overvinder kræft", og ifølge Kræftens Bekæmpelse er udfordringen for de mange, der efterhånden overlever kræften, at vende tilbage til en normal tilværelse.
"Og derfor er det nødvendigt, at andre giver en hjælpende hånd", siger kronprinsesse Mary i folderen.


