Unge på studietur døde af træsprit

Lørdag d. 11. apr. 2009 kl. 11:47 af jely for TV 2 Nyhederne

De tyrkiske myndigheder oplyser ifølge AP, at 11 personer er døde efter at have drukket hjemmebrændt alkohol, der har vist sig at rumme træsprit.

Blandt de døde er tre tyske studerende i alderen 17 til 21 år

Tyskerne var i landet på en studietur til byen Kemer.

Den ene omkom umiddelbart efter indtagelsen, mens de to andre gik i koma med uoprettelige hjerneskader og døde efterfølgende på hospitaler hjemme i Tyskland.

Det tyrkiske landbrugsministerium, der er ansvarlig for kontrol af landets alkohol, oplyser, at det har været på jagt efter kilden til den giftige alkohol, siden det første dødsfald indtraf 21. marts.

Print artikelSend til en ven Del på facebook