Krimiforfatteren Elsebeth Egholm fra Århus får nu filmatiseret sine romaner om journalisten Dicte Svendsen.
De fem kriminalromaner om den kvindelige journalist i Århus er udgivet i 250.000 eksemplarer i alt, og nu bliver de til en TV-serie på TV2.
Serien kommer til at koste 54 millioner kroner og skal produceres af Miso Film. Det oplyser Elsebeth Egholm til DR P4 Østjylland. Indspilningerne af serien starter om et år og skal foregå i Århus.




