20-03-09: 18:54 | af: Peter Schiødt / krja
Dronningen var nærmest i hopla.Det var en særdeles veloplagt monark, der i dag rullede sig ud på pressemødet om filmen "De vilde svaner", som dronning Margrethe har leveret både scenografi og kostumer til.
Filmen er optaget på et såkaldt "green screen" og bagefter digitalt sammensat med dronningens decoupager - klip af papir - så de udgør filmens kulisser:
"Her kom jeg som hylende amatør ud i mange fag og skulle arbejde med disse professionelle mennesker, som jeg har stor respekt for, men det varede ikke mange minutter, før jeg følte, at det her, det bar," sagde Dronningen ifølge Ritzau på et pressemøde fredag, hvor hun levende fortalte eventyret til de fremmødte.
Fascinationen af H.C. Anders
Det er netop fascinationen af H.C. Anders eventyr, der har inspireret dronningen til at kaste sig ud i projektet:
"H.C. Andersen er så rig på sine mange forskellige udtryk, og da jeg læste eventyret, så fik jeg, som jeg plejer at sige, billeder på skærmen med det samme," fortalte Dronningen.
Selvom Stine Fischer Christensen, der spiller hovedrollen som prinsessen i filmen, til at begynde med syntes, at det var lidt overvældende at skulle arbejde sammen med landets dronning, så blev det i enden en stor fordel.
Her kom jeg som hylende amatør ud i mange fag og skulle arbejde med disse professionelle mennesker
—Dronning Margrethe
"Hun kunne jo for eksempel fortælle mig, hvordan jeg skulle neje og sådan, og hun var rigtig god til at hjælpe," fortæller skuespillerinden, og bakkes op af Benedikte Hansen, der i filmen spiller dronningen.
Sjove misforståelser
"Hendes blotte tilstedeværelse var enormt inspirerende," siger hun og fortæller, at det gav nogle forviklinger pludselig at være to dronninger på slettet:
"Vi havde nogle sjove misforståelser når der var nogle, der kaldte på dronningen, og vi så begge troede, at det var os," griner hun.
Filmen har premiere til efteråret i HC Andersens fødeby, Odense, hvor dronning Margrethe vil være til stede og kaste glans over den fynske hovedstad.