Hop til indhold

DOWNLOAD NYHEDSAGENT

Lykken er sex tre gange om ugen

Sex på arbejdspladsenSig 'jeg elsker dig' til hinanden mindst en gang om dagen.
Foto: TV 2

Husk at sige 'jeg elsker dig' til kæ­resten og hav sex tre gange om ugen.

Hvis du følger disse råd og et par enkelte andre, skulle du være ret sikker på at undgå skilsmisse, skriver Urban.

Det viser i hvert fald en engelsk undersøgelse, hvor 3000 par, der har haft et langt og lykkeligt ægteskab, er blevet udspurgt. Og konklusionen er en række meget konkrete råd. Blandt andet skal man vente to år og tre måneder med at få det første barn. Og det optimale antal af fælles interesser er to.

Rådene skal dog ikke tages for bogstaveligt, mener parterapeut og sexolog Katrine Berling.

DE KÆRLIGE RÅD TIL AT HOLDE GNISTEN TÆNDT:

  • Vent to år og to måneder med at få børn.
  • Sig 'jeg elsker dig' til hinanden mindst en gang om dagen.
  • Hav sex tre gange om ugen.
  • Gå ud og spis middag sammen kun jer to, to gange om måneden.
  • Tre aftener om ugen skal I bare putte sammen på sofaen.
  • I løbet af en arbejdsdag skal I have kontakt med hinanden tre gange gennem sms, telefonsamtaler eller mails.
  • I skal have to fælles interesser.
  • To gange om måneden skal I hver især ud med vennerne.


"Det behøver ikke være så firkantet. Det er for eksempel lige meget, om man går på restaurant eller tager i biografen eller går en tur i skoven. Det vigtige er, at man husker hinanden," siger hun.

Hun advarer derfor imod, at man slavisk følger rådene.

"Det dræber spontaniteten, hvis man ved, der tikker en sms fra kæresten ind hver dag klokken halv to, men du kan vise din kæreste omtanke på mange andre måder," siger Katrine Berling.

Men hvis rådene tilpasses det enkelte pars ønsker, er det ikke helt ved siden af at give parforholdet en huskeliste.

"Du putter jo Tante Odas fødselsdag og børnenes fritidsaktiviteter i kalenderen, men sjældent kæresten eller ægtefællen. Men det er vigtigt at prioritere tid sammen, og det kan sådan nogle råd hjælpe med at huske på," siger parterapeuten.

Hun synes dog, at det vigtigste råd mangler; Tungekys en gang om dagen og hav øjenkontakt hver dag.

"Når vi tungekysser, frigives der rent biologisk nogle enzymer, som skaber tryghed og nærhed," forklarer Katrine Berling.

Annonce:


Gå til nyhedsbreve.tv2.dk Find RSS-feeds Hent TV 2s pauseskærm

Annonce: