Kontroltårn: "Vi har mistet et fly"

Onsdag d. 25. feb. 2009 kl. 16:09 af kris for TV 2 Nyhederne (opd. d. 25/2 2009; 17:01)

Her kan du høre den sidste samtale mellem piloterne og kontroltårnet.

Der er ingen faresignaler at spore i den sidste samtale mellem piloterne på det forulykkede fly fra Turkish Airlines og kontroltårnet i Schiphol-lufthavnen i Amsterdam.

Kontroltårnet melder blandt andet, at flyets fart er OK, hvilket der er blevet spekuleret i, kunne være årsagen til styrtet.

Det er derfor stadig uklart, hvad der fik flyet til at styrte ned på en mark og brække i tre dele blot tre kilometer fra landingsbanen.

Området omkring Amsterdam er et af de tættest befolkede områder i Europa.

Ni personer døde i styrtet og andre 50 er kvæstet efter styrtet.

Det er endnu uvist, hvorvidt der var danske passagere ombord.

Samtale med kontroltårn:

Her er samtalen mellem pilot og kontroltårn gengivet (oversat til dansk):

Pilot: Jeg rapporterer fra TK 1951 7-0

Kontroltårn: Turkey 1951, Hallo, fortsæt til Sierra-Papa-Yankey - dyk til ny højde 4-0. Farten er fin

Det følgende er samtaler mellem kontroltårnet og piloter på andre fly flere minutter efter, at det tyrkiske fly er styrtet ned.

Kontroltårn: "1352, der er forsinkelser. Jeg melder tilbage til dig, så snart vi ved noget mere"

Ukendt pilot: "OK, men det kommer muligvis til at tage noget tid?"

Kontroltårn: "Vi har lige fået at vide, at ingen må flyve "igennem", men det er to minutter siden, så forhåbentlig kommer der snart nyt"

Ukendt pilot: "OK"

Kontroltårn: "Hold jeres kurs. Der er sket en udefinerbar forsinkelse"

Kontroltårn: "Der er sket en meget stor ulykke. Det ser ud til, at vi har mistet et fly"

Print artikelSend til en ven Del på facebook