En talsmand for Turkish Airlines siger, at indflyvningen forløb normalt
En talsmand for det tyrkiske flyselskab Turkish Airlines sagde kort efter flystyrtet i Amsterdam, at der forud for styrtet hverken var brand eller eksplosioner om bord på flyet.
"Ifølge lufthavnspersonalet forløb indflyvningen til landingen normalt. Der er både sårede og uskadte blandt passagererne. Lufthavnen er foreløbigt lukket, mens passagererne hjælpes ud og der ryddes op," siger talsmanden Suat Hayri Aka fra Turkish Airlines.
Ni personer er efterfølgende bekræftet døde, og mindst 50 meldes kvæstet.




