Fortryder marsvine-mishandling

Mandag d. 9. feb. 2009 kl. 12:28 af Sofie Sparre for TV 2 Nyhederne

Marsvin sat i brand

En af de sigtede i marsvine-sagen fra Aalestrup indrømmer, at han var med, da marsvinet blev mishandlet, men at han i dag fortryder.

Indrømmelsen faldt i går på Facebook, hvor han havde meldt sig en i en af de grupper, som er blevet oprettet efter TV 2 kunne fortælle om marsvine-mishandlingen.

På siden skriver han ifølge Ekstra Bladet, at han ikke på noget tidspunkt rørte marsvinet, der blev brændt levende og derefter slået ihjel med en golfkølle.

På Facebook har den unge mands indrømmelser fået blandede reaktioner. Nogle tager hatten af for at han tør at stå frem, mens andre håber, at oplevelsen vil forfølge ham resten af livet.

Den unge mand har igen meldt sig ud af Facebook-gruppen.

Print artikelSend til en ven Del på facebook