51 kræftsager om erstatning går om

Søndag d. 1. feb. 2009 kl. 08:03 af krja for TV 2 Nyhederne

Mere end hver tredje af de kræftpati­enter, der har fået afslag på erstat­ning efter at have ventet for længe på behandling, skal have deres sager be­handlet en gang til, skriver Politiken.

45 patienter eller pårørende modtog i går et brev fra Patientforsikringen, der oplyste, at deres sag vil blive genoptaget, fordi der var fejl i den første afgørelse.

Seks andre patienter eller pårørende bliver opfordret til at kontakte Pa­tientskadeankenævnet for at få deres sager genoptaget, hvor de er afgjort.

Det er resultatet af den gennemgang, som Patientforsikringen har foretaget af 171 sager.

"Patientforsikringen har i nogle sager beregnet ventetidsoverskridelsen to uger for kort. Det kan have betydning for afgørelsen af erstatningsspørgsmålet og for erstatningens størrelse," skriver Patientforsikringen i brevet.

Print artikelSend til en ven Del på facebook