Whisky og cigarer, en statsminister der forsvandt, betonklodsen på motorvejen, et heil og en tysk nationalsang i Tivoli. Den politiske historie er fyldt med farverige anekdoter om politikere på druk.
Af Kristian Jakobsen
Så er den gal igen. Lykke og Pind har afholdt en lige lovlig våd frokost og faktureret hele baduljen til skatteyderne.
Fem fadøl og 20 snapse skulle der til at skylle et godt fad med smørebrød ned, mens de to Venstre-pinger angiveligt diskuterede diverse politiske emner under den såkaldte arbejdsfrokost.
De politiske kommentatorer har kronede dage, og de to herrers chef, den altid ædruelige Anders Fogh Rasmussen, lod forstå, at det ikke bør gentage sig.
Men de to levemænd bygger såmænd bare videre på en lang og våd politisk tradition. Historien byder på flere farverige beretninger om politikernes alkoholforbrug.
Whisky-sjusser ud på natten
Kanslergadeforliget fra 1933 var næppe blevet indgået uden whisky. Forliget skulle dæmme op for en truende storkonflikt under 30'ernes økonomiske krise. Men S-R-regeringen med Stauning i spidsen havde svært ved at finde til enighed med Venstre, og ud på natten var de tæt på at give op, da Stauning foreslog, at der kom whisky på bordet.
Sjusserne lettede stemningen og endelig - efter 18 timers forhandlinger - nåede parterne til enighed.
Whisky-karaflen kan den dag i dag ses på arbejdermuseet i København.
Det begynder ofte ved et veldækket bord
At Pind og Løkke klarede arbejdet over en frokost er ingen tilfældighed. Et veldækket bord er ofte indledningen til de våde strabadser. En del af beskrivelsen af den socialdemokratiske politiker og minister Per Hækkerup lyder fx således på Wikipedia:
"Per Hækkerup var kendt som en festlig og folkelig skikkelse, som holdt af det store kolde bord, store cigarer og mange whiskysjusser."
Et legendarisk rygte vil vide, at Hækkerup drak sig så fuld ved et møde med den norske minister Jens Evensen, at Norge uretmæssigt fik overladt det olierige Ekofisk-felt i Nordsøen.
Det var plat og pinligt og sømmer sig ikke for et medlem af Folketinget
Morten Messerschmidt
I virkeligheden indgik Norge og Danmark en aftale om at forholde sig til en midtlinje, og Ekofisk lå klart indenfor det norske område. Men den slags har det med at gå i glemmebogen til fordel for de mere farverige beretninger.
Statsministerens dobbeltliv
Mere trist er historien om Viggo Kampmann, der var statsminister fra 1960 til 1962.
Han var depressiv og tyede ofte til flasken i de perioder, hvor depressionen satte ind. Han kunne forsvinde i flere dage ad gangen og turede rundt i det københavnske natteliv, hvor han lod sig underholde med både spiritus og damer.
En enkelt gang skete det, at han var væk en hel uge, uden nogen vidste, hvor han var. Men som regel passede han sit arbejde på trods af sit alkoholforbrug. Det lykkedes at holde dette dobbeltliv skjult for offentligheden, selvom Kampmann i perioder var under fast politiopsyn.
Op ad Helsingørmotorvejen
I de senere år er det den tidligere konservative formand Hans Engells spirituskørsel op ad Helsingørmotorvejen, der rager mest op i landskabet af politiske branderter.
Igen begynder det hele omkring et veldækket bord. Den konservative folketingsgruppe får sig en god middag 19. februar 1997. Ud på natten vil Hans Engell hjem og sætter sig bag rattet og kører nord på. Han rammer imidlertid en betonklods på Helsingørmotorvejen med en alkoholpromille på 1,37. Efter nogle dage må Engell trække sig som konservativ leder.
En tur i Grøften
Også Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt kom på afveje, da han i 2007 røg en tur i Grøften inde i Tivoli. Stemningen var god, blev bedre og udviklede sig til det løsslupne under indtagelse af en middag med våde varer. Ud på aftenen giver en beruset Messerschmidt en prøve på det sangtalent, vi siden har hørt mere til. Han afsynger den tyske nationalsang Lied der Deutschen og udfører også en hilsen, der af nogle opfattes, som om han heiler.
Der opstår siden uenighed om, hvorvidt Messerschmidt hyldede nazismen ved at heile, men han vedkender, at det gik livligt for sig. Messerschmidt melder sig ud af partiet og bliver løsgænger under forløbet, men melder sig siden ind igen.
"Jeg har overfor avisen beklaget, at jeg den pågældende aften i Tivoli var beruset og kom i højrøstet og useriøs diskussion med min ven Torben Lund i et festligt lag. Det var plat og pinligt og sømmer sig ikke for et medlem af Folketinget," udtalte Messerschmidt til Politiken.
Set i det lys forekommer en gang snaps og øl uden yderligere eskapader nærmest uskyldigt, hvis det da ikke lige var fordi, Søren Pind sendte regningen videre til folket.
Kilder: Dansk Politik fra A til Å, psykiatrifonden.dk, Politiken og Wikipedia.
