Mere end 40 år efter ophævelsen af raceadskillelsesæraens "one drop rule", er USA fortsat dybt forankret i denne gamle racelovgivning.
Barack Obama, der i dag indsættes som USA's 44. præsident, er blevet kaldt "den første sorte mand i Det Hvide Hus". Men at betegne en person, der er søn af en sort far og en hvid mor, som slet og ret sort, har rod i den forældede racelovgivning i USA, der gik under betegnelsen "the one drop rule". Holder man sig til tankegangen i denne, så kan Obama ikke gøre krav på titlen som den første "sorte" præsident i USA.
"Der er absolut tale om "the one drop rule," siger Beverly Gage, der underviser i amerikansk historie ved det ansete Yale-universitet i New Haven, Connecticut.
Forældet at kalde Obama "sort"
Hun er en af de amerikanske historikere, der peger på, at praksissen med at betegne Obama som "sort", selv om han er multietnisk, har rødder i den racelovgivning, der opstod i USA med afsæt i slavetiden, og som havde til formål at cementere raceadskillelsen.
Ifølge "the one drop rule", der var gældende i en række amerikanske delstater op igennem det 20. århundrede, og som først blev endeligt afskaffet af USA's højesteret i 1967, var alle personer, der populært sagt havde "afrikansk blod" løbende i deres årer, juridisk set at betragte som "sorte". Dette gjaldt, uanset om man var halvt sort, kvart sort, eller sågar blot var en to-og-tredivtedel sort.
Hardings forfædre sprang over hegnet
Det var Beverly Gage, der under den nu overståede amerikanske præsidentvalgkamp i en kronik i New York Times mindede amerikanerne om, at Warren G. Harding, USA's 29. præsident, med afsæt i den amerikanske racelovgivning blev kategoriseret som "sort". Under præsidentvalgkampen i 1920 udgav William Estabrook Chancellor, en økonomiprofessor fra Hardings hjemstat Ohio, to pjecer, hvori han hævdede, at den fremadstormende, republikanske præsidentkandidat var oldebarn af en sort kvinde, Elizabeth Madison Harding.
"Afsløringen" forårsagede en skandale, der ikke blev mindre af, at Harding selv over for en journalist erkendte, at "en af mine forfædre er muligvis sprunget over hegnet".
Ifølge Gage er de fleste amerikanere i dag uvidende om sager som Hardings, der udsprang af USA's særegne racelovgivning.
"Men det var et forholdsvis almindeligt fænomen at have sådanne rygter om bestemte offentlige embedsfolk især fra det sene 19. og tidlige 20. århundrede, hvor raceadskillelsen i Syden efter slaveriets ophævelse for alvor var ved at blive etableret," siger hun til Ritzau.
Enkeltdråbereglen gælder i praksis
Gage medgiver, at der i det amerikanske samfund "afgjort er sket mange forandringer" siden enkeltdråbeprincippet blev forkastet af USA's højesteret. Også med hensyn til, hvordan mange amerikanere af blandet etnisk ophav definerer sig selv.
"Mange beskriver sig i dag som "biracial", men det at man beskrives som sort, fordi man har en sort forfader, synes stadig at være gældende," siger hun.
Beverly Gage, der er hvid, forudser, at der med indsættelsen af Obama som præsident vil ske en vis opblødning af den noget stereotype raceopfattelse i USA.
"Jeg tror, at folk vil komme til at se en langt bredere vifte af mennesker, dels på grund af Obama selv, men også på grund af de folk, han vil knytte til sin administration. Den vil vise en langt bredere vifte af rollemodeller, identiteter og personhistorier, end vi hidtil har set. Så jeg forudser, at det vil ændres, men den er ganske dybt forankret i USA, denne idé om "the one drop rule". Den har været her i århundreder, så det er usandsynligt at Obama eller Obama-administrationen kan udviske den," siger Gage.
Barack Obama er blevet kaldt den "første sorte mand i Det Hvide Hus", fordi hans far er afrikaner.
Men at kalde nogen sort, fordi der "strømmer afrikanske bloddråber i deres årer" er en forældet tankegang, kaldet "One Drop Rule". Den tankegang blev afskaffet af USA's højesteret i 1967.
På TV 2 Nyhederne betegner vi Barack Obama som "sort", primært fordi han selv kalder sig "sort", og fordi et flertal af de store amerikanske medier omtaler ham som sådan.
