Rust skyld i Dash-ulykke i Aalborg

Torsdag d. 15. jan. 2009 kl. 10:28 af nabr / ritzau for TV 2 Nyhederne (opd. d. 15/1 2009; 11:18)

Billeder fra Aalborg Lufthavn, hvor et SAS-fly i eftermiddag måtte nødlande.

Rust i landingsstellet er grunden til ulykken med det Dash-fly, der nærmest skvattede fra hinanden ved landing i Aalborg 9. september 2007.

Det slår Havarikommissionen fast i den endelige rapport fast.

"Der er ikke mere mystik om havariet. Den endelige rapport bakker op om den foreløbige, som vi sendte ud tre dage efter havariet. Når man har valgt de her materialer, så kan der opstå korrosion - altså rust," siger Martin Puggaard, der er konstitueret chef for Havarikommissionen, til Ritzau.

"Overvej brug af materiale"
Med rapporten er kommissionen færdig med at undersøge ulykken i Aalborg, lyder det fra Martin Pugggaard.

Kommissionen anbefaler på den ene side nogle nøje overvejelser om valg af materiale til landingsstel. På den anden side gælder det om at have et vedligeholdelsesprogram, hvis der bruges materialer, der kan ruste.

Ved ulykken var 69 passagerer og fire besætningsmedlemmer om bord på flyet. Flere kom lettere til skade, mens flyet blev kraftigt beskadiget.

Ulykken i Aalborg var den første af tre med det uheldsramte Dash-fly. SAS endte med at droppe de i alt 27 Dash-fly i flåden og indledte en større sag mod producenten Bombardier.

Print artikelSend til en ven Del på facebook