Mindst 280 mennesker meldes dræbt i forbindelse med israelske angreb mod mål i Gazastriben.
Indslaget herover er fra den 28. december.
Den 18. december erklærede Hamas' militante gren Ezzedine al-Qassam, at den vil slutte den seks måneder lange våbenhvile med Israel i Gaza.
"Våbenhvilen ophæves, da fjenden ikke har levet op til sine forpligtelser," lød det fra Hamas-embedsmanden Ayman Taha.
Ifølge Hamas burde våbenhvilen have medført, at den israelske blokade af Gaza-striben blev - om ikke direkte ophævet- så i det mindste lempet, så forsyninger igen kunne komme ind over grænsen.
Men sådan ser Israel ikke på det, fortæller TV 2's mellemøstkorrespondent, Steffen Jensen:
"Israels position er, at begge parter har gavn af en våbenhvile. Så hvis Hamas overholder en våbenhvile, så vil Israel også gøre det. Våbenhvile for våbenhvile.
Ønsker Hamas derimod en normalisering at forholdene til Israel, så grænserne kan åbnes, så må Hamas også begynde at normalisere forholdene. Altså bløde op på den definitive afvisning af Israels ret til at eksistere og indlede fredsforhandlinger med den jødiske stat. Men det vil Hamas ikke."
Granaterne faldt fra første dag
Allerede dagen efter, at Hamas valgte at ophæve våbenhvilen, faldt de første raketter i det sydlige Israel, og selv om der kun faldt "en håndfuld", svarede Israel igen tidligt om morgenen den 20. december, da de gennemførte luftangreb i den nordlige del af Gazastriben, der dræbte et medlem af en militant gruppe.
Hen over julen blev de to parter opfordret fra flere dele af til internationale samfund til at stoppe henholdsvis raket- og bombeangreb. Raketterne fortsatte dog med at lande i det sydlige Israel, og Israel hævdede sin ret til selvforsvar.
Den 27. december bombede Israelsk fly flere end 50 steder i Gazastriben, primært i Gaza By. Dagen efter opfordrede Hamas til en tredje intifada.
Frem mod nytår fortsatte de daglige angreb fra begge sider. Dødstallet i Gaza runder ifølge palæstinensiske hospitalskilder 300 inden nytår. Samtidig begynder den israelske hær at forberede en landinvasion i Gaza.
En invasion, der bliver en realitet den 3. januar om aftenen, da den israelske hær rykker ind over grænsen til Gaza.
Både FN og EU opfordrer til at genoptage våbenhvile. En opfordring, der foreløbig ikke er efterkommet.
Ifølge palæstinensiske hospitalskilder har dødstallet den 5. januar klokken 16.00 rundet 500; heraf er 87 børn døde.
Den væsentligste udvikling i den aktuelle konflikt mellem Israel og Gaza
18. december:
Hamas slutter seks måneders våbenhvile med Israel i Gaza-striben.
19. december:
De første raketter fra Gaza-striben rammer det sydlige Israel.
20. december:
Israel svarer igen med luftangreb over Gaza By. Konflikten kræver sit første dødsoffer.
27. december:
Da raketterne fra Hamas fortsætter med at lande i Israel iværksætter den israelske hær sit hidtil største angreb på Gaza By. Mindst 50 mål bliver bombet.
28. december:
Hamas opfordrer til en tredje intifada.
Hen over nytåret fortsætter kampene. Israels hær rykker frem mod grænsen til Gaza.
3. januar:
Israels hær rykker ind i Gaza og begynder en landoffesiv.
5. januar:
Israelske soldater har omringet Gaza By. Palæstinensiske Hospitalskilder opgør dødstallet til over 500.
