Enorme mængder sne og isnende kulde førte mandag til kaos på vejene i Tyskland.
Enorme mængder sne og isnende kulde førte mandag til kaos på vejene i Tyskland.
I Hessen døde en 44årig bilist, da hans bil i det glatte føre kolliderede med en lastbil. I delstaterne Sachsen, SachsenAnhalt og Thüringen skete der fra midnat omkring 100 trafikulykker, hvor i alt syv mennesker blev kvæstet.
Også den nordtyske delstat SlesvigHolsten noterede politiet frem til middagstid omkring 50 trafikulykker på grund af vejrliget, men i de fleste tilfælde skete det uden de større personskader. Dog kom en 27årig bilist alvorligt til skade nær Ahrensburg, da han mistede kontrollen over sin bil på den spejlglatte motorvej A1, og bilen slog en kolbøtte.
Adskillige motorvejsstrækninger og landeveje over hele landet har i dag været spærret i flere timer på grund af de mange ulykker, og på motorvejen A2 ved Hannover holdt bilerne i en over 30 kilometer lang kø i den isnende kulde. Togdriften blev flere steder i landet også forsinket af kulde og sne, og alene i NordrheinWestfalen, hvor der ligger 20 centimeter sne, var der tale om togforsinkelser på en times tid.
Også flytrafikken i Tyskland var hårdt ramt af vintervejret. Voldsomt snefald fik mandag morgen lukket lufthavnen i Düsseldorf i flere timer, hvor 48 flyvninger blev berørt, da isen ikke kunne fjernes fra start og landingsbanerne.




