Vinterbadning sætter ny rekord

Fredag d. 2. jan. 2009 kl. 11:09 af mira for TV 2 Nyhederne

Her er et godt middel mod nytårstømmermænd. Hop ud i bølgerne på årets første dag. Mange steder i verden er det blevet en tilbagevendende tradition at trodse kulden og byde det nye år velkommen med en frisk dukkert.

I Holland satte nytårsbaderne rekord. På 48 strande var der mulighed for at vinterbade og i alt 21.000 forfrosne hollændere deltog. Alene på stranden ved Schreveningen deltog 6.500 mennesker, selvom det var fire grades frost.

Tarzan var første mand i vandet
I den italienske hovedstad Rom var der traditionen tro udspring fra en bro over floden Tiberen. Og for 21. år i tæk var første mand i vandet den 56-årige Maurizio Pampulli, kendt i Italien som "Tarzan".

Også i USA var der nytårsdag flere arrangementer for vinterbadere. I New York var der 6 graders frost og stærk blæst. Det forhindrede ikke flere hundrede vinterbadere i at hoppe i vandet ved Sandy Hook Bay. Der er ingen meldinger om temperaturen i Chicago, men koldt var det, da et par modige mænd løb over isen for at hoppe i vandet.

Print artikelSend til en ven Del på facebook