En selvmordsbombemand tog i dag livet af mindst fem mennesker ved en kontrolpost i Sri Lankas hovedstad Colombo, oplyser landets militær.
"Fem medlemmer af civilforsvaret blev dræbt og fire såret ved eksplosionen i bydelen Wattala," udtaler militærtalsmanden Udaya Nanayakkara.
Angrebet skete, netop som hårde kampe er brudt ud mellem regeringsstyrker og oprørere fra De Tamilske Tigre omkring tamilernes selvproklamerede hovedstad Kilinochchi i den nordlige del af Sri Lanka.




