Julen bringer ikke velsignet bud. I hvert fald ikke til den danske folkekirke. Det erfarer Berlingske Tidende.
Selv om religion fylder stadigt mere i den offentlige debat, har danskerne aldrig søgt så lidt mod den kristne tro i folkekirken.
Antallet af danskere, som inden for det seneste år har været til gudstjeneste, hvor det ikke har drejet sig om barnedåb, konfirmation, bryllup eller begravelse, er faldet med hele tyve procent de seneste ti år, viser en ny Gallup-undersøgelse.
Fra 48 procent i 1998 til 28 procent i 2008. Eller sagt på en anden måde: Flere end syv ud af ti danskere går ikke i kirke, medmindre de har fået en særlig invitation.
"Ringe eller slet ingen betydning". Selv midt i den søde juletid agter under en tredjedel af danskerne at gå i kirke i juledagene. Over halvdelen af danskerne mener ligefrem, at kirkens julebudskab kun har "ringe" eller "slet ingen betydning".
"Ikke godt," siger biskop i Viborg Stift Karsten Nissen. Han mener, folkekirken i for mange år har slået sig til tåls med at være "en fjern kirke" og nu må til at missionere for alvor.
Naturlig udvikling
Lektor i religionsvidenskab er dog ikke overrasket over udviklingen:
"Der er tale om en naturlig udvikling, hvor kirken efter at have mistet sit monopol for år tilbage er kommet i konkurrence med alt muligt andet i et senmoderne liv," siger Marianne Qvortrup Fibiger fra Aarhus Universitet, der mener, at folkekirken skal passe på med at missionere.
"Mange er kulturkristne og har ikke nødvendigvis et behov for kirken på den traditionelle måde," siger Marianne Qvortrup Fibiger.
Biskop Karsten Nissen kalder tiden, hvor folk udebliver fra kirken, "en flimrende tid":
"Vores samfund er blevet så domineret af medieforestillinger, at vi kommer på afstand af os selv. At der bliver længere vej til at stille spørgsmålet, "hvem er jeg?" Og "hvad er meningen med mit liv?".
