Den kommer, men hvornår kan politikerne ikke blive enige om. Den dag Dannebrog skal til tops for de soldater, der har deltaget på Danmarks internationale missioner i blandt andet Kosovo og Afghanistan.

Partierne bag forsvarsforliget er uenige om, hvorvidt det skal være den 29. eller den 31. august.

Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, foretrækker den første dato, dagen hvor den danske regering i 1943 opgav samarbejdspolitikken med Nazityskland.

"Vi er fuldstændig enige i, at vi skal have en flagdag. Det har Dansk Folkeparti også presset på for. Men det eneste vi ikke kan blive enige om, det er en dato. Det optimale - og rigtige - er selvfølgelig den 29. august, hvorimod den anden dato ikke har nogen som helst relevans. Den 31. august giver overhovedet ingen mening. Det er en ret uinteressant dag i danmarkshistorien," siger Søren Espersen.

Den dag ønsker også Frihedskampens Veteraner, hjemmeværnet og alle kammeratskabsforeningerne.

Til gengæld foretrækker blandt andre forsvarsminister Søren Gade (V) først at hejse flaget to dage senere, altså den 31. august, fordi korvetten "Olfert Fischer" på denne dag i 1990 blev sendt til Den Persiske Golf i den første Irak-krig.

Ifølge Søren Gade markerer datoen dermed, at Danmark fra dette tidspunkt har sendt soldater ud for aktivt at tage del i fredsskabende og fredsbevarende operationer. Operationer som har kostet både dræbte og sårede soldater.

Socialdemokraternes forsvarsordfører, John Dyrby Paulsen, er enig i, at den 31. august er den rigtige dag. Dog ikke fordi det er dagen for Olfert Fischers afsejling.

"Hvis man vælger den 29. august, så bliver det mere et spørgsmål om at mindes besættelsen og 1943. Når det i stedet skal være den 31., så er det fordi, at det ganske enkelt er en passende dag. Intet andet," siger John Dyrby Paulsen.