En af landets store leverandører af kopimaskiner har oplevet, hvordan kopimaskinerne må ligge glasplader til kække julefrokostdeltagere.
"Vi er hvert år ude og lave reparationer, som skyldes, at man har muntret sig med kopimaskinen og har været oppe og sidde på glaspladen for at prøve at tage en kopi," siger servicechef Finn Moltzen fra Konica Minolta til Nyhedsbureauet Newspaq.
Julefrokostskaderne sker ifølge Konica Minolta op til ti gange om året.
Finn Moltzen kan dog ikke sige noget om, hvor mange kilo bagdel glaspladen kan holde til.
"Det kommer an på, hvor stor den er," forklarer han.




