Påstanden om, at Iraks leder Saddam Hussein, var i besiddelse af et arsenal af masseødelæggelsesvåben, var et hovedargument for krigen mod, der indledtes 20. marts.
9. juli:
BBC oplyser, at højtstående medlemmer af den britiske regering ikke længere tror, at man finder masseødelæggelsesvåben i Irak.
USAs forsvarsminister, Donald Rumsfeld, siger, at USA ikke indledte krigen mod Irak på grund af nye dramatiske beviser på forbudte våben i Irak men fordi man så de kendte oplysninger om det irakiske våbenprogram i et nyt lys efter terrorangrebene 11. september 2001.
8. juli:
Den britiske premierminister Tony Blair siger til en undersøgelseskomité i det britiske underhus:
"Jeg afviser enhver påstand om, at vi vildledte parlamentet og befolkningen, jeg mener, at vi gjorde det rigtige med hensyn til Irak. Jeg står 100 pct. ved det, og jeg mener, at vore efterretningstjenester gav os de korrekte oplysninger på det tidspunkt."
26. Juni:
Den britiske regering er i klammeri med BBC over beskyldninger om, at embedsmænd pyntede på efterretningsmateriale om Irak. Regeringen beder BBC redegøre for retningslinierne for ordentlig journalistik.
2. juni:
Efter samtaler med Ruslands præsident Vladimir Putin siger den amerikanske præsident George W. Bush:
"Vi har opdaget et våbensystem - biologiske laboratorier, som Irak benægtede, det havde, og laboratorier, som var forbudte i henhold til FNs resolutioner."
1. juni:
På et topmøde mellem EU og Rusland siger Tony Blair:
"I løbet af de kommende uger og måneder vil vi samle disse beviser, og så vil vi udlevere det til folk ... Jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at beviserne for de irakiske masseødelæggelsesvåben vil være der."
27. maj:
I et forsøg på at forklare, hvorfor der endnu ikke er fundet masseødelæggelsesvåben i Irak siger Rumsfeld til tænketanken Council on Foreign Relations i New York:
"Det er også muligt, at de besluttede sig for at ødelægge dem før krigen."
24. april:
Præsident Bush siger i et interview, at USA gennem afhøringer af og interviews med irakiske videnskabsfolk, at "måske ødelagde ... [Saddam Hussein] nogle af dem, måske spredte han nogle af dem" og at "det vil tage nogen tid at finde dem".
13. april:
Den øverstkommanderende for koalitionsstyrkerne under Irak-krigen, Tommy Franks siger i et interview:
"Jeg har ikke fundet noget, som fuldstændigt har overbevist mig om at være ... materiale til masseødelæggelsesvåben."
30. marts:
Rumsfeld siger, at USA ikke har fundet masseødelæggelsesvåben i Irak, fordi soldaterne endnu ikke er nået til områderne, hvor de er oplagret. "Vi ved, at de er der, de er i området omkring Tikrit og Bagdad, øst, vest, syd og nord herfor."
17. marts:
Under et møde med en tunesisk udsending siger Iraks præsident Saddam Hussein:
"Vi er ikke våbensamlere, men vi havde den type våben for at kunne forsvare os selv, da vi var i krig med Iran gennem otte år og da den zionistiske størrelse truede os."
5. marts:
Lederen af FNs våbeninspektion, Hans Blix, siger på en pressekonference:
"Hvis det kommer til krig, så anser jeg det for et alvorligt nederlag for forsøget på afvæbning gennem inspektion."
25. februar:
Donald Rumsfeld siger under en tale i tænketanken U.S. Hoover Institution:
"Der er ingen tvivl om, at han [Saddam Hussein] har nogle ting, som han ikke ønsker, at inspektørerne finder, og det er aldeles muligt, at han kunne forsøge at flytte dem til et andet land."
14. februar:
"Inspektørerne må for deres vedkommende basere deres rapporter udelukkende på beviser, som de selv kan undersøge og præsentere offentligt. Uden beviser kan tillid ikke skabes," siger Blix i FNs Sikkerhedsråd. Forinden havde han betvivlet en del af det efterretningsmateriale, USAs udenrigsminister Colin Powell havde fremlagt.
27. januar:
Få timer før FNs våbeninspektion skal aflægge rapport i Sikkerhedsrådet, meddeler Storbritannien af inspektionen ikke har noget at fortælle om masseødelæggelsesvåben.
9. januar:
Hans Blix oplyser, at inspektionsholdene i Irak ikke har fundet den "rygende pistol", USA talte om, men at Iraks myndigheder på den anden side ikke har svaret fyldestgørende på "mange spørgsmål" om landets våbenprogrammer.
Kilde: Nyhedsbureauet Reuters
