EU's CO2-kvoter skal begrænse de europæiske landes udledning af CO2, som er en del af målene i Kyoto-aftalen. Læs her hvordan handel med CO2-kvoterne fungerer

Af Natali Braagaard

Isbjørnene på Grønland sveder, indlandsisen smelter, og Bangladesh ligger under vand: Alt sammen konsekvenser af den globale opvarmning, som ingen næppe længere er i tvivl om skyldes blandt andet den menneskeskabte udledning af CO2.

Netop af den grund af har flere lande forpligtet sig til at mindske udledningen af CO2 i den såkaldte Kyoto-aftalen, der blev indgået den 11. december 1997.

I aftalen står blandt andet, at EU skal reducere sine udslip med otte procent. For at nå målet blev den fælles europæiske CO2-kvoteordning opfundet - en ordning, der blandt andet indebærer, at virksomhederne i EU-medlemslande kan handle med CO2-kvoter.

Med undtagelse af New Zealand er EU-landene de eneste, der indtil videre har et CO2-kvotesystem. I Japan, USA og Australien er et lignende system på tale, og i Canada havde regeringen besluttet sig for at indføre et kvotesystem, men forslaget faldt, da landet fik ny regering.

En kvote er lig med ét ton CO2
Princippet i ordningen er, at hvert enkelt land beslutter, hvor mange kvoter de nationale virksomheder, der deltager i ordningen, skal have tildelt gratis. Eller sagt med andre ord: Én kvote giver for eksempel en dansk virksomhed ret til "gratis" at udlede ét ton CO2.

Udleder en virksomhed mere CO2, end hvad de tildelte kvoter giver ret til, skal virksomheden købe kvoter fra andre virksomheder eller opnå kreditter.

Det kan lade sig gøre, hvis for eksempel en virksomhed i Danmark eller i et andet EU-land ikke bruger sin tildelte kvote. På den måde kan den mindre forurenende virksomhed handle med sin kvote og sælge til en virksomhed, der forurener mere, end den har tilladelse til.

Miljøbesparende produktion giver kredit
Ordningen giver de enkelte virksomheder incitament til at finde miljøbesparende produktionsmåder.

På samme måde kan danske virksomheder opnå kreditter ved at samarbejde med udenlandske virksomheder om at udvikle nye og mere miljøvenlige produktionsmåder.

I august købte Danmark således CO2-kreditter fra et nyt projekt i Malaysia, der reducerer udledningen af drivhusgasser ved at producere organisk gødning.

Kvote-konto
Helt konkret fungerer kvote-ordningen ligesom en bankkonto. En virksomheds kvoter bliver hvert år sat ind på en konto i EU's elektroniske kvoteregister.

Herefter skal virksomhederne selv indberette deres udledning af CO2 - kvoterne og kreditterne bliver så trukket fra kvotekontoen.

Prisen på en CO2-kvote afhænger ligesom så mange andre ting i samfundet af udbud og efterspørgsel.

Sidst i oktober styrtdykkede prisen på CO2-kvoter i EU således ned på 18 euro (cirka 133 kroner). Det skete ud fra en forventning om, at finanskrisen ville sætte en stopper for forbrugsfesten og dermed det høje produktionsniveau.

Kilder: Børsen, Energistyrelsen, direktør i Econ Analyse Jørgen Abildgaard, klimaupdate m.fl.