Sagen om de irakiske tolke og andre lokale folk, der havde hjulpet de danske styrker i Basra, og som efter stor medieopmærksomhed blev hentet til Danmark og fik asyl, er foreløbig endt med, at en fjerdedel af tolkene sammen med deres familier i al stilhed er rejst hjem igen. Det skriver Berlingske Tidende.

I alt har 100 ud af de 379 irakere, der kom til landet på tolkeinitiativet og fik asyl - sagt nej tak til en fremtid i Danmark. Samtidig sidder 320 andre irakere på landets asylcentre og venter på at blive udvist efter at have fået afslag på asyl. Men de kan ikke hjemsendes, fordi der ikke foreligger en aftale mellem Irak og Danmark om, at de irakiske myndigheder vil tage imod dem.

"Typisk tager de tilbage til Basra-området hvor de kommer fra - ikke alle tilbage til præcis den samme lokalitet, men deres primære årsag til at tage tilbage er, at de mener at sikkerhedssituationen dernede er blevet bedre, end da de forlod landet. At danskerne ikke mere er der og at englænderne også holder lavere profil betyder, at det er blevet mere sikkert at være der. De har meget tæt kontakt til deres familier og er fuldt opdateret på sikkerhedssituationen," siger Vagn Larsen, der er repatrieringskonsulent i Dansk Flygtningehjælp.

Fælles for de hjemvendte irakere er også, at de ikke har ønsket nogen form for fokus på deres afrejse.

Flygtningestrømmen fra Irak til Danmark er dog ikke tørret ind. Indtil nu er der kommet 213 i år.