En 16-årig dreng fra Fyn er sigtet for at have deltaget i voldtægten af en 14-årig pige på et marked i Vorbasse syd for Billund i sommer.
Drengen er den tredje fynbo, der sigtes for at have voldtaget pigen, som har forklaret, at gruppens overgreb fandt sted på et campingområde tæt ved markedspladsen.
De to andre voldtægtssigtede er en 18-årig og en 22-årig mand. Ved et retsmøde onsdag i Kolding blev den 16-årige varetægtsfængslet i otte dage.




