Når danske soldater sendes ud til ver­dens brændpunkter, står børnene ofte alene tilbage med deres bekymringer.

I dokumentarprogrammet "Du må ikke dø, far!" på TV 2, fortæller flere børn om deres bekymringer, når en far eller bror er sendt i krig. Men der er ikke meget hjælp at hente hos Forsvaret.

"Myndighederne har sovet i timen. Ikke fordi man har villet de her børn det ondt, men man har bare overset det fak­tum, at der er børn med de her proble­mer," siger psykolog og tidligere formand for Børns Vilkår, John Halse.

Mavepinen gnaver
Børnene er selvsagt bange for at miste deres far, hvis han er i krig, men får ikke altid talt med deres mor eller søskende om det af frygt for at gøre dem kede af det.

"De får mavepine, de sover dårligt om natten og skal pludseligt ind og sove i sengen hos forældrene igen. Det kan forplante sig til skolegangen, hvor de bliver mere ukoncentrerede og ikke følger med," fortæller psykolog Lars Koberg Christiansen, der har behandlet flere børn med en far eller mor i krig.

Ingen registrering
Forsvaret har endnu ingen database eller anden registrering, der fortæller hvor mange soldaterbørn, der er berørt af, at far eller mor er i krig.

Det på trods af at Hærens Konstabel og Korporalforening allerede for otte år siden lavede en undersøgelse, der viste, at hver femte soldaterbarn har det dårligt eller meget dårligt, mens deres fædre er i krig.

"En systematisk viden på området har vi ikke, fordi vi ikke er nået dertil endnu. Der er ting her i Forsvaret, specielt hvad handler om at håndtere menneskelige faktorer, som halter bag efter," siger Vibeke Schmidt, der er chefpsykolog ved Institut for militærpsykologi i Forsvaret.

"Det er noget skidt, at vi ikke ved noget om det. Og det grumme ved det her er, at vi ikke gør noget eller gør det forkerte i forhold til de her børn," siger John Halse.

Skal selv bede om hjælpen
Forsvaret fastholder, at børnenes forældre selv skal bede om det, hvis forsvaret skal træde til og hjælpe børnene.

"Forældrene har myndigheden over deres børn, og det er dem, der skal bede om hjælp, hvis de vil have hjælp," siger Vibeke Schmidt.

Samtalegrupper for børnene kunne være en løsning, men det er ikke noget, Forsvaret har på tegnebrættet.

"Familierne er spredt ud over Danmark, og nogle gange med ganske store afstande mellem tjenestestedet og familierne. Så vi har en særlig udfordring med at kunne samle grupper, der ligner hinanden. Hvis de skal køre 100 kilometer for at komme i samtalegruppe, bliver det jo ikke særlig hyppigt," siger Vibeke Schmidt.

I stedet opretter Forsvaret nu et forum på internettet, hvor børnene kan chatte med hinanden om deres bekymringer.