Dash-fly volder problemer i Canada

Torsdag d. 23. okt. 2008 kl. 14:47 af nabr for TV 2 Nyhederne

Problemflyet Dash 8 Q400

To canadiske fly af typen Dash-8 Q400 måtte i tirsdags sikkerhedslande inden for kun én time i Toronto Lufthavn på grund af problemer med næsehjulet. Det skriver Ingeniøren.

Begge fly landede uden at havarere, men måtte efterfølgende trækkes væk fra landingsbanen, fordi styringen af næsehjulene var sat ud af kraft.

Flytypen er den samme, som kostede SAS tre havarier i efteråret sidste år på grund af problemer med landings­stellet. SAS har nu helt opgivet at anvende flyene.

Opdagede fejl 11 km fra lufthavnen
I det første tilfælde viste en alarm i cockpittet, at lugerne til næsehjulet ikke havde åbnet sig.

Piloterne om bord på flyet, der var på vej fra Montreal til Toronto Airport, bad derfor - 11 kilometer fra lufthavnen - om hjælp til landing.

Da et fly var på vej fra Toronto Lufthavn til Montreal var den gal igen. En af lugerne til den højre del af landingsstellet havde ikke lukket sig korrekt, og flyet måtte flyve tilbage til Toronto Lufthavn.

Print artikelSend til en ven Del på facebook