Demokraternes præsidentkandidat, Barack Obama, fører med 14 procentpoint over sin politiske modstander, republikaneren John McCain, i den seneste måling fra CBS og New York Times.
Obama får ifølge målingen 53 procent af stemmerne mod 39 til McCain, rapporterer CBS. Det er en stigning på tre procentpoint i forhold til sidste uges tilsvarende måling.
Andre målinger giver ligeledes Obama et forspring over McCain, men ikke helt så stort som målingen fra CBS og New York Times.




