Nationalbankens hævning af renten kan få alvorlige konsekvenser for andels-havere i nystiftede andelsboligforeninger. Mange af disse foreninger er finansieret ved rentetilpasningslån, og den stigende rente betyder store merudgifter, som kan ende hos foreningernes beboere. Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF) anslår, at mindst 25.000 andelshavere i 2000 andelsforeninger må forberede sig på dyrere boligafgift.
"Det er særligt de foreninger, der er stiftet inden for de seneste fire-fem år, som for en stor dels vedkommende er finansieret med afdragsfri lån eller rentetilpasningslån," siger Jan Hansen, direktør i ABF.
Ikke alle andelshavere rammes
Når renten stiger, gør det ondt på boligejerne. Men det gør særligt ondt på andelshavere, som ikke kan trække renteudgifter fra i skat.
"Det vil sige, at renten ikke skal stige ret meget, før det slår gevaldigt igennem på folks boligafgift - den husleje, de betaler hver måned. Det kan være stigninger på mellem 10 og 30 procent - måske endda mere," siger Jan Hansen til Ritzau.
Hvis økonomien i andelsforeningen er meget sund, er det ikke sikkert, at foreningen bliver nødt til at lægge hele merudgiften over på den enkelte andelshaver, men langt de fleste af de nystiftede andelsforeninger har ikke meget at rutte med og bliver nødt til at vedtage højere boligafgifter," siger Jan Hansen.
